Foto: fodboldbilleder.dk
Der var næsten garanteret en dramatisk og tæt kamp tirsdag aften på epet Arena i Prag, hvor Tjekkiet bød Danmark indenfor til den afgørende kamp om en billet til sommerens VM-slutrunde.
Og kampen startede svært ud set med danske briller. Allerede efter godt 3 minutters spil sendte Pavel Sulc flot en flugter ind bag Mads Hermansen i det danske mål til en tjekkisk 1-0-føring.
Danmark fik herefter bedre fat i kampen, men på trods af optræk til en del chancer, blev det ved 1-0 til pause.
Anden halvleg fortsatte som første var sluttet, og vi skulle helt hen i 72. minut, før Joachim Andersen fik headet en dansk udligning i mål. 1-1.
Kampen fik i forlænget spilletid, og her fik Tjekkiet hul på bylden først. Efter lidt tilfældigt spil fik Ladislav Krejci sendt bolden i det danske mål, via Alexander Bah.
Som man troede, at Danmark ikke kunne svare tilbage, steg Kasper Høgh til vejrs efter et hjørnespark og headede endnu en udligning ind. 2-2.
Det resultat holdt resten af kampen, og vi skulle derfor ud i straffesparkskonkurrence.
Her var Tjekkiet skarpest, og Danmark brændte tre ud af fire spark. Det betyder, at tjekkerne booker billetten til sommerens VM-slutrunde.